Aktiviteter til dagpleje og vuggestue

Pædagogiske aktiviteter til dagpleje og vuggestue

Digitale aktiviteter på 0-2 års området 

Digitale redskaber og arbejdet med digital dannelse er ikke helt så ligetil på 0-2 års området. Det handler primært om at arbejde videre på allerede eksisterende lege og dyrke og udvikle børnenes fantasi. Digitale sanseoplevelser kan også være et godt sted at starte.

Lav eksperimenterede fællesskaber med børnene hvor i sammen undersøger digitale redskaber som f.eks. projektor, glow cubes eller noget så simpelt som en lommelygte. Optag hinanden på video og lad børnene se og gense sig selv udføre handlinger og aktiviteter.

Digitale aktiviteter for de 0-2 årige rammesættes altid af personalet, der også under selve aktiviteten, altid vil være ved siden af børnene. 

I menuen til venstre finder du eksempler på aktiviteter I kan lave. I kan også se på nogle af de relevante aktiviteter målrettet de 3-6 årige og tilpasse dem de mindre børn.

Den store opdagelsesrejse for de helt små

VIFIN har lavet projektet ”Den store opdagelsesrejse for de helt små” der tager udgangspunkt i brug af digitale medier med vuggestuebørn. Se hvordan de har arbejdet med både processen, men også konkrete aktiviteter med god pædagogfaglig værdi.

 

Del indhold